Kunsten at vælge betalingsløsning til sin webshop

Skrevet af Anne Nielsen
Udgivet
Længde
5 min.

Hvad end du har en webshop eller går med tankerne om at starte en, så bør og skal du overveje, hvilke betalingsmetoder, som du vil tilbyde dine kunder.

Skal de kunne betale med Dankort, Visa eller Mastercard? Skal de også have muligheden for at kunne betale med MobilePay? En helt tredje mulighed, nemlig delbetalingsmetoder, så dine kunder har muligheden for at kunne dele betalingen op i flere dele, der passer bedre til deres økonomi? Eller måske vil du også tilbyde EAN eller fakturabetaling til erhverv.

Mulighederne er mange, men hvilke skal du tilbyde?

Det finder du svar på i dette blogindlæg. Vi kommer nærmere ind på, hvad det kræver at kunne modtage betalinger online, hvilke betalingsmetoder og -løsninger, der findes, samt hvad du skal overveje, for at du kan vælge det, der bedst matcher dit behov og webshop.

Hvad kræver det for at kunne tilbyde og modtage betalinger?

Som webshopejer skal du være opmærksom på, at du faktisk skal have to forskellige aftaler i hus, for at kunne modtage betalinger, nemlig en:

  • betalingsgateway
  • indløsningsaftale.

“En betalingsgateway får du gennem en aftale med en betalingsleverandør. Eller på engelsk: Payment service provider (PSP). Betalingsleverandøren sikrer den tekniske platform, som gør det muligt for dig at tage imod online-betalinger via det, som kaldes betalingsgatewayen. Når en kunde handler hos dig, er betalingsgatewayen det betalingsvindue, som popper frem i webshoppen. Her indtaster kunden sine oplysninger. De sendes så til den partner, du har en indløsningsaftale med, via din betalingsgateway. 

En indløsningsaftale indgås med en finansiel partner, hvis job er at overføre betaling fra din kundes bankkonto til din bankkonto. Hvilke betalingsmetoder, din webshop kan modtage, afhænger af din indløser.”

Kilde: Dinero

Netop fordi man som webshopejer skal have to aftaler for at kunne tilbyde og modtage betalinger, findes der i dag udbydere, hvor det er muligt at købe de to aftaler som en samlet pakkeløsning.

Det kan være en fordel og ulempe at samle begge dele et sted. Fordelen kan være, at du kun skal forholde dig til en udbyder, hvor ulempen kan være, at prisstrukturen og fordelingen af omkostninger er uigennemskuelig.

Hvilke betalingsmetoder findes der?

I dag findes der virkelig mange forskellige former for betalingsmetoder. Grundlæggende kan de inddeles i 3 kategorier: kortbetaling, mobilbetaling og delbetalingsmetoder. Under hver kategori er der så forskellige udbydere, som du kan vælge.

Herunder kan du se et udpluk af de mest gængse betalingsmetoder, som kunder kan vælge imellem:

Hvilke betalingsmetoder skal du tilbyde?

Det simple svar er: Hvad dine kunder har behov for. Og det sikre svar er så mange som muligt. Er du i tvivl, så tjek Quickpays oversigt over betalingsfordelingen i Danmark. Tallene stammer fra april 2022, men bliver løbende opdateret.

Fordeling mellem betalingsmetoder i Danmark

Kilde Quickpay

Fordeling af korttyper under ‘Betalingskort’

Kilde Quickpay

Ergo MobilePay er et must have – og naturligvis alle gængse kreditkort.

Få en betalingsgateway med Salecto Pay

Hos Salecto har vi lige lanceret vores bud på en betalingsgateway, nemlig Salecto Pay. Herunder kan du læse mere om den, og hvorfor du bør vælge den. Dog er vi nødt til at nævne, at det kun er Salecto-kunder, der kan få Salecto Pay på deres webshop.

Hvad er Salecto Pay?

Salecto Pay er en løsning, hvor du får en betalingsgateway, som kan modtage alle korttyper inkl. MobilePay, Apple Pay og Google Pay. Vi kan også hjælpe dig i gang med din indløsningsaftale. I virkeligheden er det stadig 2 separate aftaler, men da vi har et fordelagtigt samarbejde med Clearhaus, betyder det, at vi gør det meget nemmere for dig at få et samlet overblik over alle dine omkostninger for din betalingsløsning på din webshop.

I Salecto Pay-løsningen er support også inkluderet. Så når du har brug for support, ringer du ind til os. Det er altså en samlet betalingsgateway med en virkelig god support.

Er du interesseret i at vide mere om Salecto Pay, hvilke fordele der er ved det, og hvad det koster, kan du altid klikke dig ind på vores Salecto Pay-side.

Den samme gode support uanset spørgsmålet

Uanset om du har spørgsmål til din webshop eller betalingsgateway, er det én og samme support, du taler med. Vi samler med andre ord flere led i et, så du kun har ét sted, du skal forholde dig til.

En god support er alfa og omega. Særligt lige op til mærkedage, fx Black Friday, hvor der kan være mange spørgsmål ift. ordrer, betaling osv. Til mærkedage skal der være styr på hele webshoppen, så dine kunder får den bedst mulige oplevelse. Her kommer det virkelig til sin ret at have valgt den rigtige løsning. Derfor er det i ovenstående situation rart at kunne ringe ét sted hen for at få support på hele ordren, og alt hvad det involverer.

Når du ringer ind til supporten for Salecto Pay, får du altså fat i Salecto Support-teamet, som er dem, der normalt supporterer på problemer og udfordringer vedr. andre dele af din webshop. Det betyder, at de kender din webshop og dine behov godt og derfor kan hjælpe dig bedst muligt. Den support-oplevelse er ikke noget, du får hos større virksomheder, som fx Quickpay.

Har du brug for hjælp?

Det kan være en ren jungle at finde rundt i de mange muligheder for betaling på webshops, der er i dag. Det kan være svært at vælge, fordi du måske ikke helt ved, hvad dit behov egentlig er. Men bare rolig, vi skal nok hjælpe dig godt på vej. Sidder du med nogle former for spørgsmål til betalingsgateways, indløsningsaftaler osv., skal du endelig bare kontakte os. Det kan også være, du gerne vil i gang med at drive en webshop. Det hjælper vi dig også gerne med. Du kan ringe til os på tlf. nr. +45 81 81 01 01 eller skrive en mail til [email protected], så svarer vi på din henvendelse hurtigst muligt.

Tak for interessen.

Jeg håber, at jeg har vakt din interesse. Hvis du vil vide mere omkring emnet, så er du velkommen til at skrive til mig.

Anne Nielsen
Head Of Customer Success Management