Kom godt fra start og undgå skriveblokader med Copy.ai

Skrevet af Kristoffer Saxtrup Nielsen
Udgivet
Længde
2 min.

Du sætter dig ved computeren, og skal i gang med at skrive noget. Men ordene flyder ikke og fingrene bevæger sig ikke rundt på tastaturet. Du ved simpelthen ikke, hvad du skal skrive – du har fået en skriveblokade. Eller også så er du bare ikke særlig god til at skrive, men er blevet tvunget ud i at gøre det.

Her kunne det være smart med et værktøj, der kunne hjælpe dig godt på vej og få gang i inspirationen. Eller måske da hjælpe dig med at skrive hele teksten. Det værktøj, du har brug for, er Copy.ai.

Hvorfor Copy.ai?

Uanset om du skal skrive et blogindlæg, opslag til sociale medier, tekster til din webshop eller dit website, er Copy.ai et uundværligt værktøj at have ved hånden. Copy.ai fungerer nemlig på den måde, at du fortæller, hvilken type tekst du skal bruge, fylder den med idéer, og så spytter den tekst ud til dig, som du så kan bruge, som det passer dig. Du vil nok skulle finpudse teksten, så tro ikke, at du bare kan bruge teksten, som den er. Men det er utvivlsomt lettere end selv at skulle skrive, hvis du bare ikke kan komme i gang.

Copy.ai gennemsøger nettet ud fra de noter, du selv giver den. I bytte får du en eller flere unikke tekster, der kan kickstarte din skriveprocess, eller som du bare kan bruge. På den måde behøver du ikke være bekymret for, om det du selv ville skrive, ville være en direkte kopi af noget andet, hvis du selv søger inspiration på nettet. Copy.ai har adgang til 25+ sprog, og selv dansk er den faktisk rigtig god til at skrive på. Ingen mærkelig sætninger, som vi kender det fra Google Oversæt.

Hvad skal det koste?

Copy.ai fås i en betalt og gratis udgave. I den gratis udgave har du 10 credits pr. måned, som du kan bruge til at kreere content. 1 credit er lig med 1 tekst, så du kan i alt generere en tekst 10 gange pr. måned. Derudover har du adgang til alle sprogene og 90+ tekstværktøjer og -funktioner.

Den største forskel fra den gratis til den betalte version er, at du har ubegrænset credits, bedre support og adgang til de nyeste funktioner. Alt dette koster 250 kr. om måneden. Det er selvfølgelig mange penge, men skal du i gang med at skrive mange tekster, kan det godt betale sig at spendere de ekstra penge, hvis det sparer dig for en masse tid og bøvl.

Du kan selv prøve at lege med Copy.ai her: Copy.ai

Tak for interessen.

Jeg håber, at jeg har vakt din interesse. Hvis du vil vide mere omkring emnet, så er du velkommen til at skrive til mig.

Kristoffer Saxtrup Nielsen
Head of Growth