Vækst din webshop #2: Sådan tjener du penge på dit SEO arbejde

Skrevet af Kristoffer Saxtrup Nielsen
Udgivet
Længde
5 min.

Trænger jeres marketing setup til et par friske øjne? Lad os hjælpe dig på vej med en gratis Performance Analyse📈


Der er ingen tvivl om, at SEO er et vigtigt element i en langsigtet og profitabel vækststrategi. Men SEOs rolle er samtidig ofte misforstået og svært undervurderet…

Derfor har jeg i dette afsnit hevet en af vores Senior SEO Specialister, Christian Gade, i studiet.

Christian har arbejdet med SEO siden før jeg fik stemmeret (altså godt og vel 11 år). Han har prøvet lidt af hvert for at sige det mildt og navigeret sig igennem rundt regnet 100 opdateringer af Google’s søgealgoritme.

Ved siden af sit arbejde som SEO specialist har Christian de seneste år skaleret en webshop fra et hobbyprojekt til en rentabel forretning.

Den erfaring, kombineret med mange år som købmand og en notorisk nærighed, har lagt grundstenene for Christians 5-trins framework til profitabel vækst med SEO som fundament📈.

Med udgangspunkt i sin egen webshop, vicca.dk, tager Christian os i dette afsnit igennem, hvordan SEO bliver den røde tråd i hele din marketingstrategi.

Vi kommer igennem følgende steps i hans framework:

  1. Få styr på din dækningsgrad. Hvor tjener du dine penge?
  2. Brandopdeling i din PMax baseret på dine indsigter.
  3. Contentplan og produktion.
  4. Arbejd videre på dit PMax setup.
  5. Påbegynd arbejdet med andre kanaler (Paid Social & MA).

I alt snakkede Christian og jeg i lidt over 30 min. Det har vi klippet sammen til 3 knivskarpe videoer på 8 – 10 min, så du ikke skal tage det hele i én mundfuld.

Første video er en introduktion til casen og en overfladisk gennemgang af de 5 elementer i Christians framework👇


Træf bedre beslutninger med et overblik over din dækningsgrad📊

Hele fundamentet for Christians marketingstrategi starter med et dybdegående indblik i hans dækningsbidrag på tværs af alle sine produkter.

I første afsnit af Vækst Din Webshop snakkede vi om værdien i at skabe et oplyst beslutningsgrundlag til din marketingstrategi. Herunder den ret simple formel for online vækst: (T x CR x LTV) – C = $

Christians framework bygger på den samme filosofi om at danne sig et overblik over, hvor man tjener flest penge og derefter prioritere sine ressourcer, der hvor de vil skabe størst ROI.

“Du kan ikke sætte ind på alle kanaler, på alle dine produkter og kategorier. Så du er nødt til at vælge dine kampe. Så vælg dem, hvor der er flest penge i til en start.”

I videoen herunder dykker vi ned i, hvordan Christian bruger indsigter i dækningsgrad, omsætningsvolume og søgevolume til først at lave overskuelig brandopdeling i hans PMax👇

Derefter bruges selv samme indsigter til prioriteringsliste af brands/kategorier, der danner grobund for en mere granuleret contentplan.

I videoen snakker vi om vores Keyword-Insights værktøj. Hvis du synes, det lyder spændende, så kan du prøve det af lige her: Keyword-Insights🔍


Sådan skalerer og optimerer du dit marketing setup📈

Efter at du har været igennem de første 3 steps i Christians framework. Altså:

  1. Skabt et overblik over din dækningsgrad
  2. Lavet en brandopdeling i dit PMax setup
  3. Og udarbejdet den første batch af prioriteret indhold til dit site.

Så skulle der gerne begynde at komme omsætning og data ind, både fra PMax (betalt) og SEO (organisk). Omsætning er med til at finansiere arbejdet med nye kanaler, og dataene hjælper os med at optimere vores eksisterende kanaler og prioritere vores ressourcer.

“Husk på, at den (PMax) er sindsyg hurtig til at hive data ind. Vi plejer at sige, at Ads-folkene skal bruge 14 dage, tre uger, og så har de data nok. Vi andre (SEO) skal bruge 6 måneder.”

Efter ca. 4 uger vil der være nok data fra PMax til at lave en ny prioriteret liste af content, der skal produceres. Hvilke landingssider mangler? Hvilke sider performer dårligt i PMax og skal have mere fokus organisk?

Og så starter content arbejdet igen🔁

Hvis dine PMax kampagner har været en succes, så skulle der gerne være skabt noget omsætning, der potentielt giver os frihed til at eksperimentere med nye kanaler

På den måde kan man skalere sit marketing setup på en ansvarlig måde ved at lade resultaterne fra den første kanal, betale for den næste. Alt sammen med vores SEO arbejde som en rød tråd, der løfter kvaliteten af hele setuppet.

Jeg kan sludre nok så meget, men jeg synes faktisk, Christian gennemgår det ganske fint i  videoen herunder👇


3.. 2.. 1.. sæt i gang! 🏁

Puha, det var en ordentlig mundfuld. Men nu har du fået en konkret og lavpraktisk 5 trins plan til profitabel vækst på jeres webshop.

Nu er der ikke så meget andet at gøre end at komme i gang! Og hvis I har brug for hjælp, så sidder vi klar!

Send mig en mail på [email protected] eller anmod om en gennemgående analyse af jeres nuværende marketing setup via vores Insights tool 🔍

Med dette værktøj kan vi på få sekunder lave et udtræk på tværs af platforme og analyse-værktøjer med alt den data, der er nødvendig for at lave en gennemgående marketing audit.

Alt I skal gøre er at svare på et par spørgsmål og connecte jeres Google-konto👇

Så vender vi tilbage inden for 48-72 timer med et forkromet overblik over dit nuværende marketing setup samt helt konkrete indsigter i:

  • kritiske fejl og mangler, der SKAL fikses med det samme.
  • lavthængende frugter i form af optimeringer, der kan skabe bedre resultater lige nu og her.
  • en potentiale-vurdering og forslag til fremtidige strategier, der kan løfte jer videre fra jeres nuværende niveau.

Alt sammen uden I skal ind og give os adgang til diverse konti. Værktøjet tager et “snap-shot” via API’en, som vi laver vores analyser ud fra.

Hop ind lige her, og prøv det af: https://insights.conversio.dk/

Vi ses!👋


Skrevet af Kristoffer Saxtrup, Head of Growth hos Salecto & Conversio.

“Vækst din webshop” er en serie, der lever på LinkedIn uafhængigt af alle de andre fede ting, vi laver på vores primære nyhedsbrev. Hvis du kunne tænke dig at være den første, der får besked, når vi udgiver nye blogindlæg, redskaber, kurser og meget mere, så skriv dig op til vores nyhedsbrev her.

Tak for interessen.

Jeg håber, at jeg har vakt din interesse. Hvis du vil vide mere omkring emnet, så er du velkommen til at skrive til mig.

Kristoffer Saxtrup Nielsen
Head of Growth