Salecto Serviceaftale (SLA)

Support

Vi tilbyder support på Salecto platformen via telefon og e-mail. Du kan forvente svar på e-mail indenfor 24 timer i hverdage. Support indebærer gængse spørgsmål/svar på og omkring platformen. Vi stiller derudover et Help Center til rådighed og løbende videoguides, som begge udvides kontinuerligt med mere indhold.

Overvågning

Vi overvåger hele Salecto platformen 24/7 året rundt. Vi har et automatiseret notifikationssystem, som sender bl.a. vores Udviklingsteam notifikationer såfremt platformen oplever uforudsete driftsforstyrrelser. Disse notifikationer kommer med interval af få minutter. Ved uforudsete driftsforstyrrelser påbegynder vores Udviklingsteam straks arbejdet omkring udredning og fejlsøgning. Vi vil til hver en tid prioritere ethvert uforudset driftsforstyrrelse og vil derfor hurtigst muligt afhjælpe problemet og tilsikre almindelig drift.

Driftsforstyrrelser

Der kan undtagelsesvis forekomme driftsforstyrrelser, fx i forbindelse med nødvendigt vedligehold. Forudsigelige driftsforstyrrelser varsles så vidt muligt forud enten via nyhedssektionen på vores webshop, driftsstatus eller via driftsstatus e-mail.

Sikkerhed

Sammen med vores Hostingpartner arbejder vi på at tilsikre et kontinuerligt højt og markedssvarende sikkerhed omkring vores servermiljø. Vi forsøger løbende at udvide sikkerhedsforanstaltningerne ligesom vi tilpasser os de krav, som markedet stiller til hosting af en webshop.

Opdateringer

Vi opdaterer løbende Magento jf. tilgængelige opdateringer på Magento.com. Vi sørger endvidere for at hente opdateringer til alle udvidelser, som Salecto supporterer. Sidst, men ikke mindst så sørger vi også for at hente opdateringer til udgivelser, som Salecto ikke supporterer, som dog faktureres til standard timepris per timeforbrug.

Backup

Vi foretager daglig backup af kunders webshop. Denne backup gemmes i op til 30 dage, hvorfor det er muligt at genskabe en komplet backup fra op til 30 dage siden d.d. Enhver support til at genskabe data eller køre en komplet backup faktureres til standard timepris per timeforbrug.

Information

Vi informerer løbende om opdateringer, nyheder og driftsforstyrrelser via nyhedssektionen på vores webshop, driftsstatus eller via driftsstatus e-mail.

Disse vilkår kan opdateres

Salecto forbeholder sig retten til at opdatere disse vilkår og betingelser til enhver tid uden forudgående varsel. Salecto gør dette ved at poste en opdateret eller modificeret version af disse vilkår. Din brug af Salecto platformen efter sådanne ændringer udgør din accept af at følge og være bundet af de ændrede vilkår og betingelser. Derfor anbefaler vi, at du læser disse vilkår og betingelser, hver gang du bruger Salectos webshop-platform.