Web projektleder søges til startup med fart på!

Lokation Åbyhøj
Timer Fuldtid
Ansøgningsfrist 24/04/2022
Stilling Onboarding Specialist

Elsker du at eksekvere opgaver, og har du et organiseringsgen ud over det sædvanlige? Kan du lide kundekontakt og at køre et projekt fra start til slut? Hos Salecto ApS har vi vokseværk, og vi har derfor den helt rigtige stilling til dig med opstart snarest.

Salecto er et Webbureau i hjertet af Aarhus, der fokuserer på at levere e-handelsløsninger til det danske marked. Vores produkt er nytænkende, og vores salgsmetode er rådgivende – vi ønsker at se vores kunder få succes, da kundernes succes avler vores succes.

Som Web projektleder vil dine arbejdsopgaver ligge i samspillet mellem opsætning af webshops og kontakten til kunden, og derfor er det centralt, at du kan tage teten og styre et projekt fra A til Z. Dit fokus vil være på at hjælpe nye Salecto kunder med at få platformen op at køre og samtidig være med til at styrke værdien af ​​vores løsning og give kunden en positiv førstegangs-oplevelse med vores supportteam. Du vil være en del af Onboarding Specialist teamet, som er ansvarlig for succesfuldt at få en kunde etableret på Salecto platformen.

Du vil få til opgave at støtte vores vækst og sikre, at alle Salecto kunder kommer godt i gang med systemet. Du vil ligeledes sikre en smidig overgang fra salgsteamet til Onboading Specialist teamet samt videre til supportteamet og give proaktiv støtte og vejledning gennem den faktiske opsætning af Salecto. Onboarding Specialist teamet er enhver kundes første indtryk af, hvordan det er at være Salecto kunde. Det er forretningskritisk, at du er positiv, effektiv og med stort overskud hjælper vores kunder godt i gang.

Hos os får du:

  • En arbejdsplads med en ærlig og autentisk kultur, hvor der er plads til at være menneske
  • En plads i en virksomhed hvor du kan udvikle dig
  • En plads på et hold der giver deres bedste hver dag og hvor vi bakker op om de bedste fælles løsninger
  • En arbejdsplads med sociale arrangementer, frokost, frisk frugt, pensionsordning og sundhedsforsikring

Salecto har kontor i Åbyhøj, hvor vi deler hus med 2 andre virksomheder – Conversio og Value Group. Virksomheden er tæt placeret på motorvejen og Aarhus C. Vi har skabt en medrivende arbejdsplads, hvor vi forventer af hinanden, at vi leverer et højt niveau hver eneste dag og samtidig arbejder sammen om et stærkt socialt sammenhold. Hos Salecto giver vi dig både personlig og faglig udvikling.

Dine arbejdsopgaver vil på sigt være at:

  • Opbygning af webshops.
  • Projektstyring.
  • Du skal give vores kunder en introduktion og uddannelse i vores produkt, ligesom du skal kunne yde teknisk support og rådgivning for at maksimere værdien af ​​vores løsning.
  • Du vil på sigt skulle håndtere 15-25 nye kunder/projekter ad gangen.
  • En Onboarding proces vil vare et sted imellem 30 og 90 dage, så opbygning af kunderelationer er afgørende for denne rolle.
  • Du vil løbende arbejde sammen med vores Salgsteam og Udviklingsteam.

 

Vi leder efter dig, hvis du:

  • Har 1 – 2 års erfaring med kundedialog.
  • Har en grundlæggende forståelse for webdesign, udvikling og projektstyring.
  • Lærer hurtigt og interesserer dig for e-handel.
  • Har en grundlæggende forståelse for webudvikling.
  • Har et højt energiniveau og evnen til at smile “gennem telefonen”.
  • Er imødekommende, hjælpsom og går den ekstra mil for at sikre tilfredse kunder.
  • Har en evne til at arbejde selvstændigt og bevare overblikket med mange bolde i luften.
  • Trives i et resultatorienteret miljø.
  • Er proaktiv og konstant søger muligheder for at lære mere og dygtiggøre dig.
  • Har ambitioner på egne og Salectos vegne.
  • Sætter en ære i at yde et højt serviceniveau og levere effektivt.

 

Det rette match:

  • Mulighed for at være en nøglespiller og opbygge din karriere i en hastigt voksende virksomhed.
  • En konkurrencedygtig løn.
  • En fantastisk arbejdsplads i Aarhus, hvor du får stillet en lækker kontorplads til rådighed.
  • En iværksætterånd, der giver plads til store armbevægelser.
  • Et spændende job med masser af udfordringer.
  • Frokost- og frugtordning.

 

Praktisk information:

Stillingen udgør 37 timer pr. uge. Opstart snarest muligt.

Hvis du synes, at det lyder som en stilling for dig, så send en motiveret ansøgning samt dit CV til Head of Production Michael Jørgensen på [email protected] med emnet ”Web projektleder”. Skulle du have et par spørgsmål, inden du er klar til at skrive din ansøgning, kan du også kontakte os på tlf. +45 82 82 01 01.

Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Vil du vide mere om Salecto som arbejdsplads, så besøg vores karriereside: https://salecto.dk/jobs/