4 tips til at optimere din webshops kategoriside

Skrevet af Anders Tjørnelund
Udgivet
Længde
2 min.

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvordan du kan optimere din kategoriside på din webshop, er du kommet til det helt rette sted.

I blogindlægget herunder har vi samlet vores 4 bedste optimeringstips til dig, der gerne vil forberede din kategoriside og skal til at i gang med det eller bare gerne lige vil være sikker på, om du nu også har husket de vigtigste funktioner, som en kategoriside bør have.

Læs også vores komplette guide til brugervenligt webshopdesign, hvor vi gennemgår best practices for et brugervenligt webshopdesign.

1. Fremvis dine underkategorier med miniaturebilleder

Underkategorier. Skal du bruge dem? Ikke nødvendigvis. Er det en god idé? Helt sikkert.

Underkategorier giver dine besøgende muligheden for at kunne navigere nemmere rundt på din webshop. Det skaber mindre rod og forvirring. Og sidst men ikke mindst, appellerer det til forskellige typer online shoppers, fordi de både kan søge inspiration og finde, hvad de leder efter med det samme.

Hvis du skal i gang med at oprette underkategorier til dine kategorisider, anbefaler vi dig at anvende miniaturebilleder til formålet.

Miniaturebilleder fungerer som en forhåndsvisning, der understøtter, promoverer og rydder op i dine forskellige underkategorier. Og så er det en særdeles effektiv måde at hjælpe besøgende i navigationen.

Du kan derudover også fremskynde besøgendes produktvalg, når de navigerer op siden, ved at bruge miniaturebilleder. Billederne er et kraftfuldt middel til at identificere underkategorierne, og dine besøgende kan dermed finde frem til, hvad der bedst passer til deres ønskede visning af produkter.

 

2. Anvend unik filtrering for hver enkelt kategori

Vidste du, at hvis besøgende ikke har muligheden for at skræddersy produktlister, kan det ende ud med, at de forlader din side og klikker sig ind hos konkurrenten?

Det er et scenarie, du ikke ønsker – og derfor skal du overveje, hvilke filtreringsmuligheder, du tilbyder til dine besøgende.

Filtre er nemlig ikke bare filtre. Der findes et hav af filtertyper, og det er ikke alle typer, der er lige vigtige for forskellige produkter. Besøgende vil oftest gerne altid kunne filtrere efter de mere generiske filtertyper som ‘pris’, ‘brand’, ‘størrelse’ og ‘farve’. Men besøgende har også en stor interesse i at kunne filtrere i produktlisten på tværs af kategorispecifikke egenskaber.

Kigger en besøgende på kameraer, er det vigtigt at kunne filtrere efter kamera-specifikke egenskaber, som megapixels og zoomniveau. Kigger den besøgende derimod på kjoler, er det fx mere brugbart at kunne sortere efter kjolelængde og materiale.

 

 

Gør du ikke brug af kategorispecifikke filtre, har dine besøgende ikke en jordisk chance for at kunne indsnævre produktlisten, så de ikke skal scrolle igennem tonsvis af produkter, de i virkeligheden ikke er det mindste interesseret i. Og lige præcis derfor, bør alle dine kategorisider tilbyde kategorispecifikke filtre, så vidt det er muligt.

Download den fulde version her

Den gode kategoriside

Find ud af hvordan du optimerer din
Kategoriside – og sælg mere.

25 sider
Ved tilmelding accepterer du vores Cookie- og privatlivspolitik.
Du modtager til gengæld løbende tips og tricks. Du kan altid afmelde dig.

    Tilmeld dig





    3. Brug farveprøver til dine produkter

    Ja ja, farver er da det samme for alle, tænker du måske. Blå er blå, rød er rød og gul er gul. Meeeen sådan er det ikke helt.

    Farver kan nemt fejlfortolkes, fordi folk ikke nødvendigvis bruger det samme ord for den samme farve. Og så er der dem som ikke bare bruger blå og rød som termer til at navngive farver, men kongeblå og postkasserød.

    Farvevariationer er oftest en afgørende faktor, når besøgende skal vælge, om de vil købe et bestemt produkt. For webshops, der sælger tøj, ting til boligindretning og skønhedsprodukter, er det specielt vigtigt for de besøgende at kunne se de forskellige farvevariationer.

    Derfor anbefaler vi, at du allerede i produktlisten giver den besøgende muligheden for at kunne se de forskellige farvevarianter. Det kunne fx være små, runde prikker, der indikerer det specifikke produkts farvemuligheder.

    Ved at gøre dette undgår du, at besøgende, der ikke kender din webshop, forlader din side, fordi en stor del af udvalget blev overset. Og ved at vælge en visuel måde at fremvise produktets farveprøver undgår du at skulle skrive farven med tekst, som oftest bliver overset.

    4. Skab et godt overblik med breadcrumbs

    Du kender det med garanti godt. Du er kommet så dybt ind i webshoppens mange lag, at du ikke kan finde tilbage til den kategori, du oprindeligt startede i. Så du må begynde forfra, og klikker dig HELT tilbage til forsiden eller trykke på tilbage-knappen i browserfeltet.

    Et træls scenarie, men ikke desto mindre et meget virkeligt billede af, hvad der sker for mange, når de ikke nemt kan komme tilbage til den hovedkategori, de startede med at søge efter produkter i.

    Hvis du bruger breadcrumbs på din webshop, så kan du komme dette problem til livs. Men hvad er det lige det er?

    Breadcrumbs er den sti, der indikerer overfor besøgende, hvor på webshoppen de befinder sig, og som hjælper dem med at navigere rundt i webshoppens mange landingssider.

     

    Breadcrumbs er uden tvivl et undervurderet element i opbygningen af kategorisider. De skaber en intuitiv og brugervenlig webshop, der gør det ekstra nemt for dine besøgende at navigere i.

    Uden breadcrumbs er det svært for besøgende at finde ud af, hvor de befinder sig henne. Brug breadcrumbs, så du guider dine besøgende gennem kategorisiden, og undgå at potentielle køb ikke går tabt.

     

    Læs mere i Salectos white paper om den gode kategoriside

    Hvis du gerne vil vide endnu mere om, hvordan du kan optimere din kategoriside, så kan du skrive dig op til vores white paper ovenfor, der netop omhandler dette. Gør du det, får du flere dybdegående tips og tricks til, hvordan du får din kategoriside til at spille på alle parametre.

    Har du yderligere spørgsmål til, hvordan du optimerer din kategoriside, er du mere en velkommen til at kontakte os.

    Hos Salecto kan vi hjælpe dig med både stort og småt, og vores CSM-team sidder klar til at give dig personlig support og rådgivning, uanset hvilken forespørgsel du måtte have. Skriv til os på [email protected] eller ring på tlf. +45 82 82 01 01. 

    Tak for interessen.

    Jeg håber, at jeg har vakt din interesse. Hvis du vil vide mere omkring emnet, så er du velkommen til at skrive til mig.

    Anders Tjørnelund
    CEO, Partner