Skriv med dine kunder i en livechat med Facebook Chatplugin

Skrevet af Anne Nielsen
Udgivet
Længde
2 min.

Du kender helt sikkert godt til den klassiske chat-funktion på webshops eller websites. Det der lille ikon i bunden af siden, som popper op, hvor besøgende kan spørge om hjælp, hvis de har behov for det.

Fremfor at skrive en mail eller ringe webshoppen op vælger mange besøgende at bruge chatten til hurtige spørgsmål både før, under og efter et køb. Det betyder altså, at det er en god idé at implementere en chatfunktion på din webshop.

Der findes mange chatfunktioner på markedet, men hvorfor ikke vælge Facebooks egen chatfunktion, Messenger. 77 % af danskerne bruger Facebook dagligt og kender allerede til Messenger, så det falder dem naturligt at bruge.

Hvorfor et Facebook Chatplugin?

Foruden at mange allerede kender til Messenger, skal du bruges Facebooks Chatplugin, fordi det er nemt at integrere med de mest udbredte CMS- og webshopsystemer – og det betyder mindre arbejde for dig.

Derudover får du en række gode funktioner med. Du kan fx se alle de seneste chatinteraktioner mellem den besøgende eller kunden og dig selv. Netop fordi det foregår over Messenger, behøver du ikke have indhentet folks oplysninger for at kunne skrive til dem. Det betyder i virkeligheden også, at du kan følge op på samtaler med personer, selv efter de har forladt din webshop.

Derudover kan alle, også selvom de ikke har en Facebook-bruger, chatte med dig. De kan enten vælge at logge på Messenger med deres egen bruger eller chatte som gæstebrugere.

Hvad skal det koste?

Plugin’et er gratis at bruge. Dog kræver det, at du har en Facebook-side for din webshop, hvis du vil gøre bruge af det.

Du kan selv prøve at lege med Facebooks Chatplugin her: Facebook

Tak for interessen.

Jeg håber, at jeg har vakt din interesse. Hvis du vil vide mere omkring emnet, så er du velkommen til at skrive til mig.

Anne Nielsen
Head Of Customer Success Management