Den ultimative begynder-guide til at forstå DNS

DNS eller The Domain Name System… eller Service er utvivlsomt et meget omfattende emne. I dagligdagen bruger vi det konstant, og dog er vi sjældent klar over det.

Som ejer af et domæne kan det virke uoverskueligt at lære, hvordan DNS spiller ind i din webshop. Mange kigger aldrig nærmere på det, efter det er sat op og virker. Dog kan en basal forståelse af DNS-zoner og -records spare dig og din webshop for mange kvaler hen ad vejen.

DNS kan ved første indtryk virke som et meget uhåndgribeligt emne, og det kan da også nogle gange være nødvendigt at holde tungen lige i munden, når man vil gøre sig klog på emnet. Men forhåbentlig får du med denne guide for begyndere en bedre forståelse for selve internettets rygrad.

Hvad er DNS?

DNS står for Domain Name System, som også kan kaldes for Domain Name Service. Det primære formål med DNS er at oversætte domænenavne til IP-adresser. Dette er smart, fordi domænenavne generelt er nemmere at huske end IP-adresser.

Ved du ikke, hvordan sådan en IP-adresse ser ud? En IP-adresse er 4 tal mellem 0-255, som står i forlængelse af hinanden og er adskilt af et punktum, fx 192.112.36.4. Uden DNS ville det altså være nødvendigt at kende den specifikke IP-adresse for hver eneste web-server, hvor der ligger en hjemmeside, du ønsker at besøge.

Hvad gør DNS?

DNS består af en enorm mængde DNS-servere, også kaldet navneservere, som konstant kommunikerer med hinanden i et hierarkisk system.

Når du indtaster et domænenavn i din browser, vil din PC eller lokale DNS-server lave en query, altså spørge en højt rangeret DNS-server omkring IP-adressen på den web-server, hvor det ønskede domæne ligger. Den højtrangerende DNS-server henviser så til en lavere rangeret DNS-server, som til sidst henviser til en DNS-server på det laveste niveau i hierarkiet.

Hver højere rangeret DNS-server hjælper altså med at indsnævre mængden af mulige navneservere, som kan indeholde IP-adressen, som din PC eller DNS-server leder efter. DNS-serverne på laveste niveau i hierarkiet er de navnservere, som forbinder domænenavne med IP-adresser. Din PC eller lokale DNS-server bliver nu henvist til en af de navneservere, som faktisk kender den søgte IP-adresse. Fra denne navneserver bliver IP-adressen udleveret, og det indtastede domæne kan nu tilgås.

Selvom det er en meget omstændig proces, bliver den dog udført på få sekunder mange milliarder gange om dagen verden over.

En af grundene til, at DNS er så effektiv på trods af denne længere proces, er, at man har fundet en måde at undgå en stor mængde trafik mellem DNS-serverne. Det er her, cache kommer ind i billedet. Din cache husker nemlig IP-adressen på de domæner, du har besøgt, så din PC undgår at skulle spørge andre DNS-servere end din egen næste gang, du vil besøge domænet. Dette gør, at DNS-serverne bliver betydeligt mindre belastet, og at vi som brugere kan tilgå vores favorit-hjemmesider endnu hurtigere.

Hvad er DNS-records for en størrelse, og hvad kan de?

Som ejer af et domæne og en hjemmeside vil du dog ofte opleve DNS på en lidt anden måde.

Med et domæne følger der nemlig altid en DNS-zone med. Et domæne og tilhørende DNS-zone ligger altid på en navneserver. Domænet vil altid ligge på flere navneservere for at sikre, at domænet ikke bliver inaktivt, hvis en navneserver skulle gå ned.

DNS-zonen er en samling af noget, der kaldes for DNS-records. DNS-records fungerer som en form for ”indstillinger” for et domæne. Der findes mange forskellige slags records, som alle udfører forskellige funktioner. De vigtigste DNS-records er:

• NS-records
• A-records
• CNAME-records
• MX-records
• TXT-records

NS-records

Name Server-records fortæller, hvilke navneservere domænet ligger på. Ændres NS-records, ændres domænets navneservere også. Når et domæne er flyttet til andre navneservere, betyder det også, at DNS-zonen (og alle tilhørende records) på de oprindelige navneservere ikke længere er gældende. Den gældende DNS-zone er nu på de nye navneservere. Det er ikke altid muligt at ændre NS-records i selve DNS-zonen, f.eks. med danske og norske domæner, er det nødvendigt at ændre navneserverne igennem henholdsvis DK-Hostmaster og Norid, som er organisationer der administrerer danske og norske domæner (.dk og .no domæner).

A-records

Address-records bliver brugt til at pege et domæne mod en bestemt IP-adresse – altså hvad navneserverne ”læser” for at forbinde det indtastede domæne med en tilhørende IP-adresse. For dig som domæneejer er det altafgørende, at der i DNS-zonen er opsat et A-record, som peger på IP-adressen for den webserver, hvor hjemmesiden ligger. Er dette A-record ikke opsat korrekt, vil det ikke være muligt at tilgå hjemmesiden.

CNAME-records

Canonical Name-records er også kendt som et alias record og bruges typisk til at pege subdomæner mod noget andet. Det mest kendte og almindelige eksempel på dette er ”www.”. Når f.eks. subdomænet www.salecto.dk gør det muligt at komme ind på domænet salecto.dk, er det fordi et CNAME-record er sat op. Dette CNAME-record fortæller ganske enkelt navneserverne, at hvis salecto.dk bliver skrevet med www. foran, skal det henvises til salecto.dk.

MX-records

Mail Exchange-records er et mail-record, som fungerer meget ligesom et A-record. Dog peger MX-records på den/de mailservere, som skal modtage mails på vegne af domænet. MX-records gør det også muligt at prioritere mailservere frem for andre.

TXT-records

Text-records har op til flere funktioner. Hvad man oftest ser det brugt til er SPF (Sender Policy Framework). SPF er en effektiv måde at beskytte sig imod mailspam, som fungerer ved at begrænse hvilke IP-adresser og servicer, som er godkendt til at sende mails fra domænet. Derudover ser man ofte TXT-records fungere som verifikationsnøgler til servicer, som man vil forbinde til sit domæne.

Du kan altid kontakte os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid mere end hjertelig velkommen til at skrive til os, hvis du får eller har brug for hjælp. Det kan være, du har ubesvarede spørgsmål om DNS efter at have læst dette blogindlæg, eller om et emne i en helt anden boldgade. Uanset hvad, står vi i Salecto-teamet klar til at hjælpe dig, hvis du kontakter os. Vi kan kontaktes på tlf. +45 81 81 01 01 eller på mail support@salecto.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.